Controller

Hjem » Stillinger » Controller

Attraktiv stilling med gode udviklingsmuligheder

Controlling, regnskab, forecast, Business Intelligence

 VIRKSOMHEDEN

Vores klient er en spændende virksomhed med hovedsæde i Aarhus. Virksomhedens forretningsmæssige succes bygger på 4 hovedprincipper. Produktudvikling, kvalitet, produktion og salg.

Virksomheden er inde i en spændende udvikling og søger nu en controller til at indgå i økonomiafdelingen med væsentlige controlling opgaver i produktionsafdelingen.

 STILLINGEN

Du vil indgå i en velfungerende økonomiafdeling med stor berøringsflade i hele virksomheden. Centrale arbejdsopgaver vil være udarbejdelse af internt regnskab og budgetopfølgning. For- og efterkalkulationer samt lageropgørelser. Udarbejdelse af likviditets-forecast samt øvrige controlling-opgaver. Du vil få en central rolle i forhold til videreudviklingen af virksomhedens Business Intelligence system baseret på AX 2009 kuber og SQL. Du vil referere til økonomichefen og fungere som stedfortræder ved dennes fravær. Du forventes tillige at indgå i et nært samarbejde med fabriksdirektør og produktionschef.

PERSONEN

Du har minimum 3 års praktisk erfaring med  bogholderi og controlling. Du trives med opgaverne i en økonomifunktion og har gerne 5 års erfaring med økonomistyring. Du er en erfaren bruger af Dynamics AX 2009, herunder BI og vant til at arbejde med Scorecard.  Du behersker Office pakken og specielt Excel. Du kommunikerer klart i skrift og tale på dansk og engelsk. Andre betegner dig som strukturereret og systematisk. En der har overblik og er resultatorienteret. Du evner både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med kollegaer. Du er i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver og er ansvarsbevidst.

Såfremt du har erfaring fra fødevareindustrien, vil det være yderligere et plus, men ikke et krav.

Din uddannelsesmæssige baggrund har givet dig god indsigt i regnskabsprincipper og regnskabsloven. Du har flair for at arbejde med tal og har sandsynligvis en økonomisk uddannelsesbaggrund som HA, HD, cand.merc. eller lignende.  Det ses naturligvis gerne, at du har erfaring med Dynamics AX, og at du har evnen og viljen til at lære nyt, og at du kan sætte dig ind i nye forretningsprocesser.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

Et interessant job i en spændende virksomhed med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. En solid virksomhed med gode vækstmuligheder og et godt markedspotentiale. Gode muligheder for at sætte dit selvstændige præg på opgaverne. En løn, der fuldt ud modsvarer dine kvalifikationer.

ANSØGNING

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Søg stillingen ved at sende dit CV.

Kontaktperson:  Klaus Bendixen