Økonomiassistent

Hjem » Stillinger » Økonomiassistent

Cobham

Økonomi assistent til international virksomhed i Randers

Du tilbydes
Motiveres du af en stilling som lønadministrator med flere forskellige opgaver, og har du interesse for og erfaring fra HR-funktioner også, så er dette stillingen for dig!

Stillingen
Du vil indgå i et dynamisk team på 4 personer, som udgør økonomiafdelingen. Der vil være opgaver af forskellig karakter, hvor de centrale opgaver vil være:

  • Lønadministration i Lessor løn, AX 2012
  • Debitorindbetalinger
  • Bankafstemninger
  • HR-funktioner som kontrakter og personaleadministration
  • Refusionsanmodninger, afregning af A-skat og pensioner m.v.
  • Finansbogføring
  • Ad hoc opgaver i administrationen

Personen
Du har erfaring med lønkørsler og lønsystemer, gerne Lessor løn. God solid erfaring med bogholderi og en interesse for HR. Du arbejder struktureret, systematisk og vedholdende og kan begå dig på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt. Excel arbejder du med som bruger, og du sætter en ære i at overholde deadlines. Du har fokus på detaljerne, kvalitet og er ikke bange for at bidrage.

Virksomheden
Cobham (Spectronic) er en af verdens førende virksomheder inden for udvikling, produktion og markedsføring af avanceret elektronisk overvågningsudstyr. Hovedkontoret ligger lige nu i Grenaa, men flytter i juni 2015 til Randers. Virksomheden beskæftiger ca. 55 medarbejdere og er i en positiv udvikling. En attraktiv arbejdsplads med gode kollegaer og et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til et smil og en frisk bemærkning. En løn, der modsvarer dine kvalifikationer og erfaring samt en god pensionsordning, sundhedsforsikring, aktiv personaleforening samt frokostordning. Et spændende job i en virksomhed med muligheder, og som er en del af en større global organisation. Se mere på www.cobham.com/tcs

Ansøgning
AKTIV HR søger på vegne af Cobham (Spectronic). Vi vil løbende indkalde kandidater og ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Upload din ansøgning og CV via dette link: SØG NU

Har du spørgsmål, så kontakt Seniorkonsulent Knud Lund Petersen, AKTIV HR på klp@aktivhr.dk eller tlf.: 26 77 94 56