Nordisk velkonsolideret markedsleder på sundheds-IT området søger
Sales Executive
VIRKSOMHEDEN
Vores klient udvikler og leverer IT-systemer til regioner og private helse- og sundhedsorganisationer. Virksomheden har siden etableringen af sit danske kontor i Aarhus i 2012 haft stor succes, og væsentlige milepæle er nået og væsentlige udbud vundet. I markedet for virksomhedens ydelser er der stort potentiale for vækst inden for kerneområdet. Virksomhedens produktsuite og kompetencer har stort potentiale for yderligere udbredelse også i randområder. Virksomhedens ønske er fortsat at vokse markant både i Skandinavien og globalt.
STILLINGEN
Som Sales Executive får du reference til virksomhedens danske direktør og indgår tillige i et tæt samarbejde med øvrige medarbejdere og beslutningstagere. Du vil få salgsansvar i forhold til det danske marked og må påregne salgsaktiviteter også uden for Danmark. Du bliver drivkraften i en række salgsprocesser. Væsentlige opgaver i stillingen:
- Identificering og konkretisering af salgs- og projektmuligheder
- Udvikling og vedligeholdelse af langvarige kunderelationer
- Relationsopbygning til væsentlige interessenter i den danske sundhedssektor, herunder overlæger og andre klinikere
- Deltagelse i messer og konferencer
- Salgsplaner, targetplaner, kundeforecast, pipeline etc.
- Opgaver i relation til udbud og kontraktforhandlinger
PERSONEN
Vi søger en erfaren Sales Executive, ideelt set med et allerede etableret netværk af kontakter i ministerier, regioner og kommuner. Hvis netværket også rækker ud over Danmarks grænser, vil det være et yderligere plus. Du har væsentlig erfaring med deltagelse i udbud og er en dygtig kontraktforhandler. Du har sans for mersalg og er overbevisende i den personlige kommunikation. Du har en god domæneforståelse af sundhedsområdet og ideelt set kendskab til Patientjournaler, Patient Administrative Systemer (PAS), sundhedsinfrastruktur og nationale sundhedstjenester. Du er i stand til at fremvise exceptionelle salgsresultater og har et udpræget vinderinstinkt.
Du finder det attraktivt med store frihedsgrader og sætter en ære i at få succes med indsatserne.
Gode sprogkundskaber i engelsk og dansk er nødvendigt.
VIRKSOMHEDEN TILBYDER
En helt central salgsposition med mulighed for yderligere ansvar. Særdeles attraktive ansættelsesforhold og en gage, der modsvarer dine kvalifikationer samt bonusordning.
ANSØGNING
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Søg stillingen her
Kontaktperson. Klaus Bendixen
Tlf. 60 20 45 46